Fra eltaxaer til et solcellebatteri, der ikke slog til: Sådan fandt Anne Clara Laugesen vej til Photoncycle

Alle danske hjem med solceller rammer før eller siden den samme mur: rigeligt med strøm om sommeren, for lidt om vinteren. Anne Clara Laugesen, i dag Photoncycles General Manager for Danmark, stødte på præcis det problem i sin egen have, længe før hun kom til at lede virksomhedens danske lancering. Vejen dertil gik gennem elektriske taxier, ladestandere til elbiler og et ubehageligt CO2-regnestykke undervejs.

I 2019 gjorde Anne Clara Laugesen efter de fleste målestokke alt rigtigt. Hun cyklede på arbejde hver dag og havde ikke spist kød i mange år. Hun så sig selv som en klimabevidst person, både i karrieren men også i privatlivet.

Så satte hun sig ned med en håndfuld CO2-beregnere på nettet. Bare for at se, hvor hun egentlig stod.

I 2019 var udledningerne fra den gennemsnitlige dansker 17 tons CO2/år. Anne Claras tal var 23.

"Jeg sad der og tænkte: Vent lige lidt. Jeg er faktisk værre end gennemsnittet?" griner hun. "Hvor kommer det fra?"

Svaret var flyrejser. Den startup, hun arbejdede for, havde hovedkontor i Holland, så hun pendlede ofte frem og tilbage med fly, og kombinerede det ofte med en weekend-smuttur til en europæisk by. Hendes fortælling til sig selv var, at hun jo byggede noget, der var godt for klimaet. Så flyrejserne måtte vel gå lige op.

Men det var en overraskelse, at halvdelen af hendes samlede udledning kom alene fra fly.

Så hun gav sig selv en udfordring: ingen flyvning i et helt år.

"Og det viste sig faktisk ikke at være så svært," siger hun. Hun har fløjet to gange siden. "En af de enkeltbeslutninger, man kan træffe som forbruger, der udleder mest, er at sætte sig i et fly. Og nej, som samfund kommer vi ikke til at stoppe med at flyve - men hvis flere af os flyver sjældnere, så er vi godt på vej."

Fra Peru til eltaxaer i København

Regnestykket i 2019 var ikke første gang, Anne Clara blev konfronteret med afstanden mellem ambition og virkelighed.

Lige efter gymnasiet tog hun til Peru for at arbejde frivilligt på et center for børn med handicap. "Jeg var helt overbevist om, at jeg skulle ud og redde verden," siger hun. "Ret naivt, ikke?" Hun kom hjem med en mere jordnær erkendelse: "Jeg kan ikke redde verden. Slet ikke alene. Men jeg kan gøre en forskel for nogle få børn."

Dét spænd - mellem den skala, hun havde drømt om, og det, en enkelt frivillig reelt kan flytte - er blevet hængende. Hvis hun ville flytte mere, skulle hun arbejde der, hvor én beslutning rammer mange mennesker på én gang. Altså på det strukturelle niveau.

Det har været en rød tråd i hendes karriere. Efter et kort ophold i startupmiljøet i Tel Aviv og efterfølgende i Berlin, vendte hun hjem til København og har siden arbejdet med elektrificering. Hos Viggo var hun med fra før lanceringen og helt frem til exit, da selskabet blev solgt til Bolt. Undervejs var hun med til at sætte hundredvis af eltaxaer på de danske veje – på et tidspunkt, hvor mange i branchen grinede ad ambitionen om at elektrificere taxaer.

Derefter kom Stella Energy og udbygningen af ladeinfrastruktur. "Det er ikke det mest glamourøse arbejde," siger hun. "Men uden lynladere er elbilen bare ikke et realistisk valg for dem, der kører meget. Det er rørarbejdet og al hardwaren, der skal være på plads, før vi kan elektrificere."

Da problemet flyttede ind i hendes egen carport

Et sted midt i karriereræset kom det strukturelle arbejde hjem. Helt bogstaveligt.

Anne Clara og hendes familie skiftede gasfyret ud med en varmepumpe og fik solceller og et batteri på huset. Og så begyndte hun at nørde data.

"Elektrificering er fantastisk," siger hun. "Men det kommer altså også med nogle udfordringer, man ikke hører nok om."

Tallene sagde det samme måned efter måned: Selv med et hjemmebatteri kunne de kun bruge lige godt under halvdelen af den strøm, panelerne producerede. Om sommeren flød det over med sol, som de måtte sælge billigt til nettet. Om vinteren skulle varmepumpen have strøm fra nettet – lige akkurat, når den er dyrest.

"Vi producerer mest strøm, præcis når vi har mindst brug for det," siger hun. "Og intet i vores setup kunne flytte energien fra juli til januar."

Det huler præcis det, Photoncycle er bygget til at lukke. Anne Clara faldt over virksomheden ved et tilfælde, mens hun ledte efter en løsning på sit eget problem. Og pludselig gav det hele mening.

At bygge en kasse, der ikke findes

At stå for den danske udrulning er en ret særlig opgave. Interessen er stor - både fra kunder, der allerede har forudbestilt, og fra folk, der bare er nysgerrige. Og alle skal have et ordentligt svar.

Spørgsmålene spænder vidt. Én skrev og spurgte, om systemet kunne installeres i et ottekantet, roterende hus.

"Det er jo et meget specifikt spørgsmål," siger Anne Clara og griner. "Men du vil blive overrasket over, hvor mange af den slags vi får."

Den egentlige udfordring ligger dog et lag dybere.

"Det, vi bygger, findes ikke endnu," siger hun. "Vi passer ikke ind i nogen af samfundets kasser. Så vi er nødt til at bygge vores egen."

Ingen har lavet sæsonlagring på husstandsniveau før. Der er ingen drejebog. Ingen færdig kategori for tilladelser. Intet installatørnetværk, man bare kan koble sig på.

"Det er svært," siger hun. "Men det er også vildt givende. Man bliver nødt til at være kreativ og tænke ud af boksen – for der er bogstavelig talt ingen boks at tænke i."

En af de positive overraskelser har været kollegerne. Photoncycle er en deep tech-virksomhed fuld af specialister: folk, der kender ét smalt, teknisk felt ekstremt godt. Den slags kan nogle gange have en rigid måde at tænke på. Men ikke her, ifølge Anne Clara.

"Det, jeg virkelig beundrer ved mine kolleger, er, at alle har et meget fleksibelt mindset. Hvis du stiller et spørgsmål eller udfordrer noget, bliver du ikke mødt med et nej. Du bliver mødt med et 'hmm, det er et interessant perspektiv. Lad os kigge på det.'"

Til Oslo - med toget, selvfølgelig

Teamet er spredt over flere byer, og den danske del arbejder primært remote fra Photoncycles base i Oslo. Derfor tæller de dage, man ses fysisk, ekstra meget.

Anne Clara tog toget derop. Det gør hun de fleste steder nu. København–Oslo gennem Sverige, med søer og bjerge uden for vinduet det meste af vejen.

"Det er lidt slow travel-tankegangen – at tingene ikke altid behøver gå så stærkt," siger hun. I stedet for tre-fire timer med lufthavn, sikkerhedskø og potentielle forsinkelser "sætter du dig bare i et tog, og syv timer senere er du fremme. Og jeg ELSKER at arbejde fra toget. Der er hverken børn eller kolleger, der forstyrrer."

Højdepunkt på den første tur til Oslo var ikke et møde. Det var at gå gennem Photoncycles pilotanlæg i fuld skala.

Til daglig arbejder Anne Clara med visualiseringer og data. Dashboards, ikke hardware. At se det fysiske system køre, gjorde det konkret.

"Det gjorde mig virkelig begejstret," siger hun. "Nu vil jeg bare gerne have det ud i rigtige danske hjem."

Resten af værdien lå i de små øjeblikke. Dem, der aldrig kommer med i en projektplan.

"Når man ikke sidder ved siden af hinanden hver dag, er det svært at huske alles navne – og hvad alle egentlig laver," siger hun. Det er ved kaffemaskinen, at man opdager, hvad en kollega faktisk arbejder med. Og hvorfor noget, der ser simpelt ud på afstand, er virkelig svært tæt på. "Den forståelse gør det så meget nemmere at samarbejde remote bagefter."

Hvorfor det betyder noget ud over den enkelte husstand

Bed Anne Clara om at zoome ud, og hun ender hurtigt ved elnettet.

Presset er ikke hypotetisk. I 2026 satte Energinet nye aftaler om store nettilslutninger på pause efter en bølge af kapacitetsanmodninger – primært fra datacentre og andre store forbrugere. Det kom oveni det bredere skifte til elbiler og varmepumper. Bølgen oversteg langt, hvad nettet kunne håndtere.

"Det viser et strukturelt problem," siger hun. "Vi elektrificerer samfundet hurtigere, end vi tilpasser systemet omkring det."

En del af svaret er naturligvis mere net og hurtigere udbygning. Investeringsbehovet i distributionsnettet forventes at stige markant det kommende årti. Men det er ikke hele svaret, mener hun.

"Vi skal tænke langt mere i, at boliger kan være en aktiv del af energisystemet i stedet for blot slutpunkter i det."

Et hjem, der producerer og bruger mere af sin egen vedvarende energi året rundt - i stedet for at trække fra og sende tilbage til nettet på de værste tidspunkter - kræver mindre af et net, der i forvejen er presset. Decentral lagring er ikke hele løsningen. Men det er en vigtig brik.

"Det er den større mission, jeg virkelig brænder for," siger hun. Et system, der giver mening for den enkelte familie, letter presset på nettet og gør Danmark mindre afhængig af fossile brændstoffer. "Jeg tror, vi undervurderer, hvor stor en forskel decentralisering faktisk kan gøre."

Lige nu er arbejdet forude mere jordnært: at bygge onboarding-flowet og kunderejsen fra bunden. Hvordan installationen rent faktisk foregår. Hvilke partnere der skal til. Hvilke tilladelser der gælder. Alt sammen i tæt dialog med de husejere, der bliver de første kunder.

Det er det samme instinkt, der i 2019 fik hende til at grave i sit eget CO2-aftryk. Og det samme, der fik hende til at stå i et pilotanlæg i Oslo: at følge tallene hele vejen ud til de mennesker, der skal leve med resultatet.

Anne Clara Laugesen, General Manager for Danmark

• Baggrund inden for tech og startups i København, Berlin og Tel Aviv
• Med i teamet bag Viggo – en fuldt elektrisk kørselstjeneste i København – fra før lancering til exit
• Har omstillet sit eget hjem til solceller, batteri og varmepumpe
• Leder nu Photoncycles udrulning til danske husstande