Hvor mange solpaneler har jeg brug for?

Forstå forskellen mellem forbrug, spidsbelastning og solproduktion

Når boligejere overvejer at investere i solceller, er det første spørgsmål ofte: Hvor mange paneler skal jeg bruge for at dække mit årlige elforbrug?
Selvom det er et vigtigt udgangspunkt, er svaret mere komplekst. For at dimensionere et solcelleanlæg korrekt er det ikke nok kun at kigge på det årlige forbrug – man skal også forstå, hvornår husholdningen bruger energi, og hvordan det passer sammen med, hvornår solcellerne faktisk producerer den.

Den egentlige udfordring: produktion og forbrug følges ikke ad

De fleste husstande har det højeste energiforbrug om morgenen, om aftenen og i vintermånederne. Solceller producerer derimod mest midt på dagen om sommeren. Med andre ord: spidsbelastning og spidsproduktion falder sjældent sammen.

Dette misforhold er solenergiens kerneudfordring. Et hjem kan have en spidsbelastning på 7 kW om aftenen, men et 7 kWp solcelleanlæg kan ikke dække det, fordi produktionen på det tidspunkt kan være tæt på nul. Uden lagring vil husstanden derfor fortsat være afhængig af elnettet i store dele af året.

Hvorfor korttidsbatterier ikke er nok

Almindelige husstandsbatterier kan hjælpe med at udjævne daglige udsving. De kan for eksempel gemme solenergi fra dagtimerne til brug om aftenen. Men disse batterier er kun beregnet til kortsigtet udligning. De kan ikke løse det sæsonmæssige gab, hvor store mængder energi produceret om sommeren går til spilde, mens behovet i vintermånederne stadig er højt.

Photoncycle: løsningen på det sæsonmæssige gab

Photoncycle er udviklet til at overvinde netop denne begrænsning. Ved at lagre overskudsenergi fra sommeren og gøre den tilgængelig i vinteren, fjerner systemet behovet for, at produktion og forbrug skal matche i realtid. I stedet kan husstande fokusere på at producere nok energi over hele året til at dække både el- og varmebehov.

Dimensionering til sæsonlagring

For at sæsonlagring giver mening, skal der være et solcelleanlæg stort nok til at skabe et markant sommeroverskud.

• Med Photoncycle betyder det typisk et minimum på 20 kW solkapacitet.
• På dette niveau kan der opsamles tilstrækkeligt med energi i sommermånederne til at dække husstandens el- og varmeforbrug i vinterperioden.

Eksempler på husstande

Hver bolig er forskellig, men typiske profiler hjælper med at illustrere udfordringen – og hvordan Photoncycle ændrer spillereglerne.

• Standardfamilie (5–8 kW spidsbelastning, 6–10 kWp sol): Med almindelige solceller og et lille batteri må en stor del af vinterforbruget fortsat købes fra elnettet. Med Photoncycle skal anlægget opskaleres til 20 kW+ for at lagre nok energi til fyringssæsonen.
• Større familiehus med elbil og varmepumpe (10–12 kW spidsbelastning, 10–15 kWp sol): Solceller og batteri kan dække aftenforbrug om sommeren, men vintervarme forbliver en udfordring. Photoncycle gør det muligt at gemme sommeroverskuddet og bruge det i vinteren.
• Fuld-elhus med flere elbiler og sauna/pool (12–20+ kW spidsbelastning, 15+ kWp sol): Disse hjem kræver kontinuerlig høj energitilførsel. Med Photoncycle og et solcelleanlæg på 20–30 kW eller mere bliver reel, helårs energi-uafhængighed mulig.

Smart energistyring som supplement

Selv med sæsonlagring kan smart energistyring optimere effektiviteten. For eksempel kan opladning af elbil flyttes til solrige timer for at udnytte produktionen bedst muligt. Men den grundlæggende fordel ved Photoncycle står fast: produktion og forbrug behøver ikke længere at være synkroniseret.

Konklusion

Den største udfordring ved solenergi er ikke kun at installere nok paneler til at dække en husstands spidsbelastning. Det er misforholdet mellem hvornår energien produceres, og hvornår den forbruges. Almindelige solceller – selv med batteri – kan ikke fuldt ud løse dette problem. Photoncycle udfylder det sæsonmæssige gab ved at lagre overskudsenergi fra sommeren til brug i vinteren. Med anlæg på 20 kW eller mere kan husstande endelig opnå reel, helårs energi-uafhængighed.